Hvordan undgår I amerikansk adgang til data, når I bruger cloudløsninger, der kan være underlagt amerikansk lovgivning som Cloud Act?
Der findes ikke en perfekt løsning. Men I kan tage en række konkrete skridt, der giver jer mere kontrol, mindre afhængighed og bedre forberedelse, hvis uheldet skulle være ude.
Ikke alle data er lige vigtige. Derfor giver det mening at skelne:
Læg følsomme data – fx personoplysninger, finansielle oplysninger eller produktudvikling – på europæiske platforme.
Brug fx europæiske spillere som OVHcloud (Frankrig), Hetzner (Tyskland) eller danske udbydere som os selv.
Amerikanske clouds kan sagtens stadig have en rolle. De er ofte effektive til mindre kritiske formål som:
Test- og udviklingsmiljøer
Websites og frontend-løsninger
Midlertidige workloads med lav risikoprofil
I praksis taler vi om en hybrid- eller multi-cloud-strategi. Det er ikke et kompromis – det er sund fornuft.
Overvej:
Hvilke data er mest forretningskritiske?
Hvor ligger de i dag? Og hos hvem?
Kan de flyttes uden at miste funktionalitet eller ydeevne?
Kryptering er et must. Men det er afgørende, at det er jer og ikke jeres leverandør, der har kontrollen med krypteringsnøglerne:
Brug ende-til-ende-kryptering, hvor data er beskyttet under hele rejsen
Opbevar nøglerne lokalt eller hos en uafhængig tredjepart, I har tillid til
På den måde kan selv en retskendelse eller datalæk ikke give adgang til det indhold, der ligger i skyen.
Tip: Kig efter udbydere, der understøtter "bring your own key" (BYOK)-løsninger eller tilbyder kundestyret kryptering.
Cloud betyder ikke, at I kan droppe backup. Tværtimod:
Gem en kopi af jeres kritiske data lokalt eller hos en dansk udbyder
Vælg en løsning, hvor I selv har adgang, uanset om der er driftsproblemer, nedlukning eller sikkerhedsbrud i skyen
Det handler om robusthed og beredskab:
Kan I drive forretningen videre, hvis en cloudløsning bliver utilgængelig?
Har I en plan B, hvis en leverandør kompromitteres?
Vores robusthedsmatrix: Brug vores konkrete skabelon til at vurdere robustheden af jeres vigtigste systemer og data. Den hjælper jer med at:
Identificere systemets kritikalitet og følsomhed
Vurdere afhængighed af leverandører
Afklare om der findes en alternativ løsning ved nedbrud
Evaluere jeres muligheder for genskabelse og failover
Ved at bruge matrixen kan I give jeres systemer en samlet "risikoscore" og prioritere indsatsen derefter. Den er nem at bruge – og giver jer et klart beslutningsgrundlag.
Hent skabelonen her: ScanNets robusthedsmatrix
Der er ikke tale om enten-eller. Men om at fordele sine kort klogt. En velvalgt hybridløsning kan give jer:
Fuld kontrol over de mest kritiske data
Fleksibilitet og skalering, hvor det giver mening
Mindre risiko for driftsstop og juridiske konflikter
Tænk på datasuverænitet som en forsikring. I håber aldrig at få brug for den. Men når noget går galt, er det uvurderligt at have den på plads.
Læs mere:
Kortlæg jeres nuværende datafordeling
Brug robusthedsmatrixen som beslutningsværktøj. Download den her »
Tag dialogen internt: hvad er jeres accept af risiko?
Hos ScanNet er vi eksperter i hybridløsninger med lokal dataplacering og dansk support. Vi sidder klar – og vi er til at snakke med.
Ring til os på 75 53 35 00
Skriv til os på salg@scannet.dk
Book et uforpligtende møde med os her